Frederiksens Isheste

Heste i træning

 

 

Familien Frederiksens Isheste tilbyder træning af din hest v/Maja Frederiksen.

  

Træningen:

 

Hesten trænes 4 gange ugentligt, træningen vil først og fremmest tage udgangspunkt i systems indlæring således at hesten forstår rytterens signaler og reagere herpå.

 

Styrketræning igennem longering og anden jordtræning, hvorefter træningen tages med op på ryggen af hesten, når den er klar. Der bruges ingen indspænding i træningen – i longeringen kan der benyttes Equiban - et equilates/pilates elastik system, der hjælper hesten med at aktivere mavemuskler og bagpart = styrker overlinjen. Al longering foregår i kapsun.

 

Der vil være stor fokus være på kommunikation med hesten, at den er afspændt, dens biomekanik, løsgørende øvelser, takt i gangarterne både på bane og i naturen. Efter takt kan der arbejdes henimod mere samling.

 

Først og fremmest arbejdes der i grundgangarterne Skridt/trav/galop og evt. tølt, hvis denne gangart er let og naturlig for hesten.

 

Majas speciale er at arbejde med traven hos den islandske hest, traven er vigtig for hele hestens muskulatur og så er den en nødvendighed for, at både ejer og dyrlæge kan se om hesten fungerer, som den skal, har et godt bevægelsesmønster og er haltfri.

 

Hvor langt vi når i træningen, afhænger af hestens psykiske og fysiske træningsform når den ankommer, hvor lang en periode hesten er i træning og hvor meget hesten kan klare uden at lide overbelastning i krop eller sind. Det vil altid være vigtigt at se individuelt på hesten og at give den en træning inden for nærmeste udviklingszone. Hesten vil i hele perioden blive trænet varieret og struktureret fra både jord og ryg.

 

Efter endt træningsperiode vil ejer få en træningsplan, hvis denne er interesseret heri og der kan evt. laves aftale for nyt træningsforløb

 

 

Pris:

 

Et træningsforløb er på mindst 4 uger og koster 1.500 kr. pr uge. Græs og wrap (ca.6 kg pr. dag) er med i prisen.

 

Hesten vil i træningsperioden blive indlogeret på en mindre træningsfold, ved voldsom regn tages hesten på boks.

 

Ønskes der fast boks i hele perioden kan dette bestilles ved en mer pris på 1800 kr. pr. måned inkl. spåner, daglig mugning, ind- og udluk på fold mm.

 

Hvis hesten skal have yderligere foder end græs/wrap, skal ejeren medbringe dette, sammen med foder plan således at hesten fortsat bliver fodret uændret.

 

 

Hvis det har din interesse så kontakt os venligst på:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Beskriv kort dine ønsker, sammen med dit telefonnummer, så vil Maja Frederiksen kontakte dig.

 

 

 

 

 

 

 

Maja Frederiksen:

 

B- Instruktør under Dansk Islandsheste forening og den internationale organisation FEIF, Maja bestod alle sine eksamener i første forsøg til UG. Til Rideprøven red Maja sin 5 års 5 gænger Svarri fra Glyngøre. I undervisningsprøven trak Maja TRAV som emne og guidede alle elever godt igennem undervisningen. I teori kom Maja op i TRÆNING FRA JORD/JORDARBEJDE, hvor Maja imponerede både sensor og underviser i hendes viden og kunnen.

 

Maja er det man ville kalde en ”perfektionistisk nørd” med hjertet på rette sted.

 

Efter B- instruktør uddannelsen fortsatte hun med Centreret rideinstruktør, uddannelsen som er en international uddannelse under CR.ORG.  Maja Bruger den centrerede ridning i al træning og undervisning. Hun opdaterer sig jævnligt og fik som et særtilfælde en anbefaling allerede på sin første update for en usædvanlig præstation inden for undervisningen af en nervøs rytter og hest.

 

Maja har deltaget på et utal af Horsemanship clinics, herunder været i USA og fulgt træningen af de vilde mustanger. Hendes største lærermestre har været/er hendes egen hesteflok der siden 2008 har varieret fra 20-46 heste i en stor blandet flok, i det daglige bruger hun 8-10 timer med hestene og har selv trænet og tilredet sine heste.

 

Maja får selv undervisning hver 2 uge på 3-4 heste i den Akademiske ridekunst og træning, det er igennem den klassiske dressur svaret skal findes på en velredet, sund og holdbar hest. I systemstræningen tager Maja udgangspunkt i hestens signaler og Andrew MC Leans forsknings basserede indlærings teori. Derudover er hun altid i gang med at tilegne sig ny viden, hvad enten det er inden for ridning, træning, hestevelfærd.

 

Maja er i 2019 blevet spurgt om hun vil være lægmand for Hestens værn og har takket ja til opgaven, da hendes hjerte banker for hestevælfærd.