Frederiksens Isheste

Hesten som pædagogisk/terapeutisk assistent - kursus

Hesten som pædagogisk/terapeutisk assistent- 

med afsæt i at hesten kan hjælpe mennesker med psykiske og sociale udfordringer

 

 

 

 

 

Kurset tager afsæt i den mangeårige pædagogiske/rideterapeutiske praksis ved Familien Frederiksens Isheste og indeholder en varieret undervisning basseret på øvelser, cases, teori og forskning. Underviserne har mangeårig uddannelse inden for mennesker såvel som heste og mere end et årtis praksis erfaring indenfor emnerne.

Der bliver lagt stor vægt på hestene, både det professionelle hestehold, træningen af hestene, hestevelfærd og adfærd, udstyr, arbejde med hestene fra jorden såvel som fra ryggen. Etiske overvejelser omkring inddragelsen af hestene i pædagogisk/terapeutisk praksis og valg af egnede heste. Ud fra cases med forskellige elever i den pædagogiske/terapeutiske praksis, vil vi både teoretisk og med konkrete øvelser med heste gå i dybden med, hvordan vi med afsæt i en pædagogisk tilgang kan hjælpe mennesker med psykiske og sociale udfordringer i samarbejde med hestene

 

 

 

 

.

 

 

Hvem henvender kurset sig til: Kurset henvender sig til fagfolk der ønsker at arbejde professionelt med heste og mennesker, eller allerede er i gang og ønsker at tilegne sig inspiration og viden. Pædagoger, lærere, fysioterapeuter, pædagogiske assistenter og andre fagfolk, undervisere på rideskoler der mangler en pædagogisk eller anderledes tilgang til undervisningen særligt hvis man har elever med psykiske udfordringer eller særlige behov.

 

Overordnede temaer:

Det relationelle arbejde med heste og mennesker

Afbalancering af nervesystemet og spejlneuroner

Kroppen og kropssproget

Hestevelfærd, hestehold, træning, ridning og etik

Naturen som arbejdsrum, fysiske arbejdsrum og indretning

 

 

 

 

 

Præsentationsfilm om rideterapi/pædagogik - og relationer hos Familien Frederiksens Isheste

https://www.youtube.com/watch?v=YDvFpmro2i4

 

 

 

Praktisk info:

Kursus forår 2020: Modul 1: 22+23 februar, Modul 2: 28+29 marts, Modul 3: 25+26 april

Kursus efterår 2020: Modul 1: 3+4 oktober, Modul 2: 24+25 oktober, Modul 3: 7+8 november

 

Sted: Pædagogisk Center for mennesker og heste V.Familien Frederiksens Isheste www.frederiksens-isheste.dk

Brandhøjgårdsvej 108, 2640 Hedehusene (Der går regionaltog til Hedehusene station 2 gange i timen og bus fra stationen direkte til gården der ligger 2 km fra stationen).

 

Pris: 10.000 kr. inklusiv forplejning på kursusdagene, kursusmateriale og kursusbevis. Ved tilmelding betales 5000 kr. i depositum, restbeløbet betales senest 1 måned før kursusstart. Tilmelding på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Der er 6 pladser på kurset.

 

Der vil være teori tilknyttet hvert modul og aflevering af en afsluttende skriftlig opgave. Der bliver KUN udstedt kursusbevis ved deltagelse af hele kurset og efter den afsluttende opgave er godkendt.

 

Kurset er godkendt af Rideterapeutforeningen og kan bruges ved medlemsansøgning hvis ansøger opfylder kravene om mellemlang uddannelse på professions bachelor niveau www.rideterapeutforeningen.dk