Rideterapi/hesteassisteret pædagogik

Vi er medlemmer af:
Rideterapeutforeningen: www.rideterapeutforeningen.dk


Flok

Når vi møder hesten i en harmonisk hesteflok opleves der nærvær og autentiske sunde relationer i et dynamisk hierarki.

Hesten er ikke dømmende, men møder mennesket i en åben og nysgerrig kontakt hvor kropssprog, nervesystem og vejrtrækning er udgangspunktet i en god relation.

Heste der er velafbalancerede og tillidsfulde viser ro, tillid, åbenhed, nærvær, kærlighed og nysgerrighed.
I samværet og samarbejdet med hestene, arbejder vi på at skabe kontakt til disse følelser hos mennesket som er grundstenen for udvikling. Sammen med hestene er vi altid til stede lige nu og her.

Hesten spejler sig i det menneske den omgås – på samme måde spejler mennesket sig i hesten. I rideterapien er vi konstant på arbejde med spejlneuronerne. Vi kan læne os op af hestens nervesystem og senere i forløbet kan hesten også læne sig op af vores. Det er vores fornemmeste opgave at guide heste og elever til en harmonisk relation i trygge rammer.

I rideterapi arbejder vi på at styrke relationer, selvværd, kontakt, kommunikation og kropssprog.

Hestene kan bringe følelser op hos mennesket, som appellerer til dets omsorg, nærvær og kærlige sider. Men hestene kan også udfordre os og bevidstgøre os således at de kan hjælpe os med at kigge ind af og få arbejdet med ubevidste og bevidste mønstre, trauma mm. Som er en del af vores historie, sammen med hesten skaber vi nye historier.

På Pædagogisk Center for Mennesker og Heste arbejder vi relations baseret med hest- elev og pædagog.
Ridningen kan være en del af rideterapien, men det er kontakten der er det centrale i vores pædagogiske arbejde.

En rytters egenskaber er: koncentration, balance, samarbejdsevne, tillid, anerkendende kommunikation, at tage ansvar, være centreret og afbalanceret, for de fleste elever i rideterapien bruger vi ridningen til pædagogisk at arbejde med dette.

Vi arbejder også med mennesker som er angste for heste, eller har haft en dårlig ride oplevelse og gerne vil genoptage ridningen. I opbygningen er fokus på hesteforståelse, kommunikation, samarbejde og centreret ridning.

Vi bruger naturen med alle dens egenskaber – denne danner fysisk ramme for vores arbejde. Rideterapi foregår altid i naturen, hvor vores krop og sind finder ro og balance. I al vores færden med hesten bestræber vi os på at blive i ET med naturen og finde tilbage til vores udgangspunkt som er at leve i harmoni.

Hvert rideterapeutisk og pædagogisk forløb er individuelt, herunder findes de fokuspunkter vi har og arbejder med:

Relationer
Selvværd og selvtillid
Afbalancere nervesystemet
Kontakt
Livskvalitet og livsglæde
Ansvar
Tillid og respekt
Samspil og kommunikation
Kropssprog
At åbne op og blive fortrolig
At sætte grænser og respektere andres
Koncentration
Kropsbevidsthed
Ro og balance
Samarbejde
Skærpe og stimulere sanserne


Da den islandske hest er en lille hest, har vi en vægtgrænse på 80 kg.

Al ridning og omgang med heste og ponyer samt al færden på området hos Familien Frederiksens Isheste foregår på eget ansvar.


Udover de mange private elever vi har i rideterapien samarbejder vi også med skoler, opholdssteder mm.

STU elever hos Familien Frederiksens Isheste (STU- særlig tilrettelagt ungdoms uddannelse).

Vi har i perioder indgået som en faglig kompetent underleverandør i denne del af skolernes tilbud.

I årene 2013 til 2019 har vi haft STU elever tilknyttet vores sted. For nogle elever har tilbuddet været brugt under hele deres uddannelse og for andre i perioder af deres uddannelse, hvor de har haft et særligt behov eller udbytte, af det tilbud skolen kan tilbyde hos os.
Tilbuddet er for de elever der profitere af netop denne form for undervisning og læring i deres personlige udvikling.
Her hos os, i samværet med hestene, i den daglige færden i naturen der danner ramme om gården og i et miljø, hvor nærvær, ro og fordybelse er i højsæde. Her kan eleven finde ro, lade op, finde motivation, tage ansvar, stabilisere nervesystemet, få frigivet endorfiner og møde ind i en lille ”oase” hvor mobiltelefonerne er slukket, byens støj og stress er langt væk og hvor eleven igen kan finde kontakten til sig selv, finde glæden og den indre ro, som netop er forudsætningen for et spirende og udviklende uddannelsesforløb.


Her er rummelighed og nærvær, her møder man hestene som kun kan være tilstede i nuét, hestene der afspejler ro, nysgerrighed, imødekommenhed, kærlig kontakt og nærvær i et pædagogisk miljø.

Eleverne deltager i de praktiske gøremål, der er i et professionelt hestehold og arbejder ud fra individuelle målsætninger der jævnligt bliver evalueret i samarbejdet imellem pædagogerne på stedet og skolerne.

To heste

Kontakt os venligst for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde.