Familien Frederiksens Isheste er et familiedrevet sted og har eksisteret siden 2008 med opstart i Amager Naturpark. I juli 2014 flyttede vi til Hedehusene, hvor vi åbnede Pædagogisk Center for mennesker og heste.
Hos Frederiksens Isheste vægter vi kvalitet, nærvær og hestevelfærd højt. Alle vores aktiviteter, såvel Hesteassisteret pædagogisk terapi, eneundervisning, holdundervisning for børn, unge, voksne og ridelejr mv. foregår med en pædagogisk tilgang og sigte, og tager afsæt i den enkeltes muligheder, formåen og behov.
Vi har livslang erfaring med heste, og vores faglige og professionelle tilgang er baseret på et holistisk grundlag, hvad enten det omhandler mennesker eller heste. Miljøet og stemningen hos os er præget af anerkendelse, varme, omsorg, smil og nærvær. Dette danner rammen for tryghed, tillid og muligheden for at udvikle gode og sunde relationer. De gode relationer er grundlaget og nødvendigheden i al vores arbejde.
Maja Frederiksen
Maja er stifter og ejer af Familien Frederiksens Isheste.
Hun er uddannet pædagog med mange års erfaring indenfor normalområdet og har arbejdet med unge rådgivning, arabiske og somaliske børn, psykiske problematikker, samt psykisk syge.
Maja arbejder med Hesteassisteret pædagogisk terapi for børn, unge og voksne, samt varetager rideundervisning af unge og voksne. Hun underviser på vores voksenhold Striglerne og Børsterne samt giver enetimer til unge og voksne, letøvede og øvede ryttere. Hun er også underviser og foredragsholder i rideterapi, terapihesten og hestevelfærd.
Erfaring
Maja har livslang erfaring med heste – og er det man ville kalde en ”perfektionistisk nørd” med hjertet på rette sted. Hestevelfærds dommer på Store Hestedag i samarbejde med Agria forsikring.
Maja er uddannet instruktør under Dansk Islandsheste forening, den internationale organisation FEIF, Maja bestod alle sine eksamener, rideprøve, rideundervisning og teori i første forsøg til UG. Maja opdaterer sig jævnligt for at beholde sin licens.
Efter B- instruktør uddannelsen fortsatte hun med Centreret rideinstruktør uddannelsen som er en international uddannelse under CR.ORG.
Maja Bruger den centrerede ridning i al træning og undervisning. Hun opdaterer sig også her jævnligt for at bevare sin licens og fik som et særtilfælde en anbefaling allerede på sin første update for en usædvanlig præstation inden for undervisningen af en nervøs rytter og hest.
Maja har deltaget på et utal af Horsemanship clinics, herunder været i USA og fulgt træningen af de vilde mustanger.

Hendes største lærermestrer har været/er hendes egen hesteflok der siden 2008 har varieret fra 20-46 heste i en stor blandet flok, i det daglige bruger hun 8-10 timer med hestene og har selv trænet og tilredet sine heste. Maja er altid i gang med at tilegne sig ny viden, hvad enten det er inden for ridning, træning, hestevelfærd eller rideterapi.
Derudover blev Maja i 2021 ansat af det kongelige teater som Pony og statist træner i teaterets opsætning Hobbitten i Ulvedalene 2021 og Moesgård 2022. Maja har sit Dværgponycrew som består af gårdens 6 shetlandsponyer der igennem korrekt og intens træning nu er blevet små stjerner og set af 90.000 publikum og fulgt af diverse medier.
Formand for Rideterapeutforeningen i perioden 2012-2022 www.rideterapeutforeningen.dk Aktiv i arbejdet med at sidestille rideterapi med ridefysioterapi og at få anerkendt og sikret kvalitet for de mennesker der bruger og arbejder med rideterapien i Danmark.

Yoga og Mindfulness
Maja er uddannet indenfor yoga og mindfulness og arbejder terapeutisk og pædagogisk med forbindelse igennem åndedræt, krop og sind.
Maja er uddannet i København, på Bali og i Århus.
- Yin og Yang yoga v. Chatrines yoga akademi,
- Terapeutisk og fysioterapeutisk yoga v. RO s yoga akademi,
- Mindfulness baseret stress reduktion MBSR 1 v. Århus Universitet
- KRON certificeret yogarejselærer v. “Tid til Ro”
- Certificeret i den yogaterapeutiske praksis Yoga Nidra v. Yomibo – Yoga.Mind.Body
- Overbygning i Vinyasa for yogalærer v. NOR – Nordic Health House
Birgit Frederiksen
Birgit er uddannet pædagog med over 20 års erfaring, heraf arbejdet både med normalområdet og specialområdet med udviklingshæmmede, sprogudvikling og børn med anden etnisk baggrund.
Hun arbejder med rideterapi af børn, unge og voksne, undervisning på børnehold og rideundervisning af børn, unge og voksne. Hun underviser primært børn i ridning/hest og voksne begyndere og letøvede ryttere.
Birgit udvikler sin egen ridning igennem jævnlig undervisning og er altid nysgerrig og søgende efter ny læring. Selvom Birgit er den ældste Frederiksen er hun i topform og altid fuld af tålmodighed og nye ideer til sjov og spændende undervisning.
Birgit er grundig og omhyggelig ned til mindste detalje når der skal passes heste, her går hun aldrig på kompromis.
Hun bruger sin pædagogik og hesteviden i undervisningen af børn på vores børnehold: Føllene, Mulerne og hestepasserne, samt i enetimer med børn og unge.


Uddannelse og kurser
- Pædagog med over 20 års erfaring indenfor normalområdet og specialområdet med udviklingshæmmede, sprogudvikling og børn med anden etnisk baggrund.
- Træner 1 under Dansk Rideforbund
- Horses in Harmony træner
- Modul 1 og 2 på Skolen for Rideterapi
- Kursus på Siersbæklund – Rideterapi og ridning som psykoterapeutisk redskab
- Bestyrelsesmedlem i Rideterapeutforeningen
- Fuldført modul 1 på Dyreclairvoyance Skolen
- Foredragsholder om rideterapi og pædagogisk praksis
Gitte Sabroe
Gitte ordner alt det administrative hos os og sørger for booking, besvarelse af mails osv. Gitte er en uundværlig medarbejder, en del af hele vores fundament, og har været med næsten fra begyndelsen.
Tidligere arbejdede Gitte som chef for koncernsekretariatet i DSB, og hendes erfaring og overblik er en stor styrke i hverdagen hos os.
Gitte er med til at passe alle dyrene på gården og er ejer af Søkrakes, der har boet hos os i 17 år.


Vores heste og ponyer
På gården har vi primært islandske heste, men også fjordheste og shetlandsponyer. Mange af dem har været hos os siden vi startede i 2008, og en del nye er kommet til siden. Fælles for alle er, at når først de er flyttet ind hos os, bliver de en del af familien resten af livet.
De lever alle sammen i en harmonisk flok i en stor løsdrift med lege bakker, lille sø, læhuse og masser af plads til at bevæge sig. Det er vigtigt for os at passe rigtig godt på alle heste og ponyer – både psykisk og fysisk. Derfor har vi også heste nok, så vi altid kan give en hest ekstra ferie, hvis den har behov for dette.
Derudover får de alle sammen professionel behandling fra dyrlæge, smed, hestemassør og fysioterapeut. Alle heste har også individuelt udstyr udvalgt af sadelmager med særlig tilpasset sadel således at vi passer godt på deres ryg.
Tilridning og træning
Alle vores heste og ponyer er veltrænede til netop de arbejdsopgaver, de skal hjælpe os og eleverne med. Vi tilrider og træner selv alle heste og ponyer i grunddressur, miljøtræning, gangartstræning mm. alt efter, hvad de individuelt skal lave hos os.
De islandske heste og fjordhestene hjælper primært til i rideundervisning og terapien, mens shetlandsponyerne arbejder på børneholdene og også i terapien.
De har ca. 2 elever dagligt i vores åbningstid, resten af tiden har de enten fri eller bliver trænet af os. Da de ikke har kontakt med særlig mange forskellige mennesker, kan de ofte genkende vores elever og vil derfor rigtig gerne være sammen med os.
Vores heste og ponyer er både vores kollegaer, bedste venner og samtidig vores største læremestre, for er der nogen der ved noget om hesteadfærd, så er det dem.

Vores små superstjerner
Vores shetlandsponyer har også deres egen karriere uden for gården. Under deres profil “Pony Production” har de arbejdet som “freelancers” til kunst fernisering og fotoshoots for fashion brands.
Derudover har de jo flere år i træk været små superstjerner i Det Kongelige Teater og har her arbejdet sammen med nogle af Danmarks største instruktører og skuespillere.
Udover vores heste og ponyer har vi høns som går frit rundt på gården og hygger sig. Vi har også katte, der bor i stalden og som altid er klar til at blive nusset, og så bor der også vores lille hund, som er så sød og nuttet.



