Uge 29: Mandag – onsdag
Ponyvenner er sommerlejren for de mindste med mulighed for ægte hygge, samvær, nærvær, leg og læring. Her kan forældre, bedsteforældre mm. sammen med børnene tilbringe 3 dejlige dage sammen med ponyer og heste, de søde katte og sjove høns på gården.
Det er dage fyldt med leg, sjov og hygge i samvær med de sødeste ponyer i den skønneste natur. Vi skal på ture i Hedeland og boltre os på gårdens forskellige ridebaner med diverse aktiviteter. Når børnene er på ponyerne, er det de voksne, der trækker ponyerne rundt – der er ingen rideundervisning, men al den grundlæggende balance og forståelse, samt kendskab til ponyerne vil være i fokus, hvilket er den fundamentale forudsætning for fremtidig ridning. Der vil også være tid på marken, hvor vi skal muge, fodre mm. – alt det man skal, når man har sin egen pony.
Det handler om at have det sjovt i fællesskab samt skabe tryghed og ro.
Om aftenen kan vi spille spil, lave skumfiduser over bålfadene eller putte i eget telt / campingvogn (ikke mulighed for at tilkoble el) eller den fælles sovesal på Landrogaard. Det er også en mulighed at tage hjem, hvis det ønskes – der er ingen krav om overnatning, det er kun et tilbud.
Vi hjælpes alle sammen ad med at få nogle dejlige dage, også med at lave morgenmad, frokost, aftensmad, opvask mm., så fællesskab og samarbejde bliver en hyggelig del af lejren.
Program (vejledende)
Mandag:
- 9:30 – 10:30 Velkomst og fælles morgenmad
- 11:00 – 13:00 Vi finder og fordeler ponyer, samt bruger tid på at lære dem at kende
- 13:00 – 15:00 Frokost og leg/ hvile- her er mulighed for at slå telt op, redde seng eller bare hygge
- 15:00 – 17:00 Vi går en dejlig tur i Naturpark Hedeland, hvor børnen rider og de voksne trækker ponyerne
- 17:30 – 19:00 Aftensmad og hygge


Tirsdag:
- 8:00 – 8:45 Vi vækker kroppen med morgen gymnastik og yogaleg
- 9:00 – 10:30 Morgenmad, vi smører madpakker til frokost efter morgenmaden
- 11:00 – 15:00 I dag skal vi på eventyr! vi går på langtur i Hedeland, her skal vi finde trolden “Glade Anders” og “Måne mor” og spise frokost i naturen. de voksne trækker ponyerne og børnene kan vælge om de vil ride eller gå eller veksle lidt.
- 15:00 – 17:30 Her er der mulighed for at hygge på gården, tage en pause, lege eller gå med ud og ordne på heste og ponyers marker.
- 17:30 – 19:00 Aftensmad og hygge
Onsdag:
- 8:00 – 8:45 Vi vækker kroppen med morgengymnastik og legeyoga
- 9:00 – 10:30 Morgenmad
- 11:00 – 13:00 I dag skal vi have vores kreative side frem! ponyerne skal gøres fine med fletninger og anden pynt og herefter skal vi sammen lave en lille opvisning.
- 13:00 – 14:00 Frokost
- 14:00 – 15:30 Øv! Det er tid til afsked, men vi gør det ordentligt. Sammen går vi ud og tegner vores pony, og måske der skal tages de sidste kramme billeder og gives det sidste mulekys inden, vi pakker sammen og siger på gensyn.





Praktisk info
Pris: 4500 kr. inkl. moms (1 barn + 1 voksen pr. tilmelding)
- Daglig aktivitet, leg og hygge med ponyer
- Lån af pony
- Børneyoga/gymnastik
- 3 x morgenmad, 3 x frokost, 2 x aftensmad
- 2 x overnatning på gården i fælles sovesal eller medbragt telt/campingvogn med muligheden for at vågne op med panoramaudsigt over Naturparken (det er ikke muligt at tilkoble el). Hvis i ikke ønsker at overnatte er det helt ok, der er rig mulighed for at deltage uden.
- Veluddannede pædagoger med livslang erfaring – læs mere om Maja og Birgit på siden “hvem er vi”.



