Undervisning

Enetimer og hold (børn, unge og voksne).

Enetimer kan bestilles af alle, uanset om man ønsker en enkelt time eller et mere fast forløb. Vi har enetimer for både voksne og børn, der skal dog forventes at der er venteliste.

I al undervisning arbejder vi først og fremmest med rytterens forståelse af hestens signaler og adfærd. Rytterens, kropsbevidsthed, balance, opstilling, vejrtrækning og brug af kroppen under ridningen. Vores fokus er på rytteren og på at dygtiggøre rytteren så denne kan hjælpe hesten til at bære sig korrekt i balance.

I undervisningen af børn bruger vi vores pædagogiske baggrund og møder barnet der hvor det er rent udviklingsmæssigt, Lege, balanceøvelser og samvær med hesten er i fokus.

I enetimerne er der afsat 15-20 min. til at hente hest, strigle og sadle op, ca. 40 min. Undervisning- dette er max for både hest og rytters koncentration og indlæring.

Vores undervisning tager udgangspunkt i vores uddannelser inden for Heste og ridning: Centreret ridning, grunddressur, gangarter, horsemanship, jordarbejde. Vi underviser også rytteren uden hest fra jorden i forståelsen af de grundlæggende øvelser og signaler i ridningen.

Vi har oplyst ridebane og en mindre ridebane som er overdækket og oplyst samt en rundpen. Al undervisning foregår udendørs både sommer og vinter – og vi bruger naturens muligheder og udfordringer i undervisningen.


Undervisere:
Birgit Frederiksen: Begynder/letøvet, børn og voksne
Maja Frederiksen: Letøvet/øvet, primært unge og voksne


Generel information om deltagelse i undervisning – enetimer eller hold

Afbud til aftalte timer:
Der gives ikke erstatningstime ved afbud fra eleven, kun hvis Frederiksens Isheste aflyser gives erstatningstime. Dog er det sådan, at for elever som har en fast ugentlig time eller fast time hver anden ugen, gives erstatningstime ved afbud senest på ugedagen 2 uger før den aktuelle time. Ved senere afbud gives ikke erstatningstime.

Al færden på vores område, herunder ridning og omgang med heste og ponyer hos Familien Frederiksens Isheste foregår på eget ansvar.

Tilmelding:

Vi beder alle der tilmelder eller indskriver elever om, at være opmærksom på, at eleven bliver tilmeldt det rette tilbud eller hold indenfor normalområdet, herunder ridehold, undervisning og ridelejr eller specialområdet, herunder rideterapi. Det er vigtigt, at alle elever bliver placeret, der hvor de har behov, således at de rette ressourcer er til stede. Dette er for både den enkelte elev, hestene, de øvrige elever og for vores tilrettelæggelse af arbejdet. Vi forbeholder os retten til at udmelde eller omplacere elever, der er tilmeldt under forkerte eller manglende oplysninger, uden tilbagebetaling af tilmeldingsgebyr, depositum mv. Er du i tvivl om placering af en elev, bedes du rette henvendelse til os, så vi i samarbejde kan finde den helt rigtige plads.
Vægtgrænse: Da den islandske og fjordhest er små racer har vi en vægtgrænse på 80 kg. Vi bruger både Fjordheste, shetlandsponyer og Islandske heste i vores undervisning, det vil altid være rideinstruktøren der vælger hest til eleven.